Vi har allerede gennemgået nogle vigtige grundlæggende ting om motorcykelbeklædningssikkerhed, såsom relevante certificeringsstandarder, , beskyttelsesniveauer, samy stødbeskyttere, i de tidligere indlæg. Og nu undrer du dig sikkert - "ok, så jeg forstår, hvad tallene og forskellige markeringer betyder, eller hvordan tøjet adskiller sig ud fra det beskyttelsesniveau, de har. Men hvordan får de det overhovedet?”
Det er et meget vigtigt spørgsmål at stille, da forståelse af, hvordan tøj opnår et bestemt niveau eller bedømmelse, vil hjælpe dig med bedre at forstå, hvordan de kan beskytte os. Lad os derfor tale om test af motorcykeludstyr.
Ved en ulykke vil risikoen for stød (f.eks. hvor vi rammer jorden) og slid (f.eks. hvordan vi glider på vejen) på forskellige dele af vores krop sandsynligvis være forskelligt. For eksempel er der stor chance for, at kropsdele som vores knæ, albuer eller håndflader rammer jorden før vores mave eller inderlår. Derfor er kroppen (og beklædningen i overensstemmelse hermed) opdelt i 3 områder, såkaldte risikozoner, til testformål i henhold til EN 17092 standarden.
- høj risiko for skader (f.eks. stød, slid, rivning)
- moderat risiko for skader (f.eks. slid og rivning)
- lav risiko for skader (f.eks. rivning)
Med andre ord henviser risikozoner til de dele af vores krop, der potentielt ville have forskellige typer skader under ulykken. For eksempel refererer zone 1 til de mest sårbare områder af kroppen, og zone 3 dækker de dele, der er mindst tilbøjelige til at ramme jorden først under ulykken.
Derfor er det vigtigt, at nogle dele af tøjet, der dækker mere følsomme og risikofyldte områder af vores krop, skal præstere bedre end andre. Og derfor er testkravene til at tildele en beskyttelsesklasse (AAA, AA, A, B) til beklædningen, baseret på specifikke præstationskrav for visse risikozoner.
Hvad betyder det?
Det betyder, at delene af tøjet (fra hver zone) vil blive testet under forskellige hastigheder (f.eks. slidstyrketest) eller kræfter (f.eks. rivestyrke- og sømstyrketest) afhængigt af hvilket niveau de ønsker at opnå. For eksempel, hvis tøj eller udstyr testes for at opnå beskyttelsesklasse A, forventes de dele af beklædningen, der dækker zone 1, at bestå slidstyrketesten under den højere hastighed end de dele af beklædningen, der dækker zone 3.
Det samme gælder andre tests - for eksempel sømstyrke. Hvis tøjet er testet for at opnå AAA-beskyttelsesklasse, skal det bestå sømstyrketesten ved den højere testkraft (12N/mm) i Zone 1-områderne og lavere kraft (8N/mm) i Zone 3-områderne.
Der er en del tests, som motorcykeltøj gennemgår under testen, alt efter hvilken slags beklædningsgenstand det er, og hvad målet er at nå. Men de tre vigtigste tests, som tøjet skal igennem for at opnå en præstationsvurdering er:
- abrasion/slidstyrke test
- sømstyrketest
- rivestyrke test
Men mere om dem og andre tests - i næste gang blogindlæg 😉